Forårs sakesmagning ✹ 27.03.26
Vi byde velkommen til en aften med sitrende forårs energi i luften. Menuen vil reflektere øjeblikket, en spontan energi til at vække sanserne efter en lang vinter dvale. Der vil være både sæson betonet forårs sake, samt andre sake typer der tilsammen opbygger vores forårs præsentation. Lad det være en fest for flygtige indtryk og spirende nye forbindelser i smagningsrummet.
- Præsentation og servering af mindst 4 forskellige sake
- Varighed ca. 120min
Smagningen er i selskab med Jakob Emdal, grundlægger af Manaka og sake sommelier, som har arbejdet professionelt med sake i København siden 2016. Primært med egenimport fra Japans førende sake bryggerier, samt levering af sake til Københavns restaurant scene.
Manaka er baseret i Jægersborggade på Nørrebro.
Læs før i bestiller: Refundering af købsbeløbet for billetter udstedes ikke i tilfælde af at man selv aflyser, eller ikke møder op. Smagningerne afholdes i små grupper på max otte personer. Hvis eksempelvis tre-fire gæster aflyser, så bliver aftenens smagning aflyst. For at undgå dette scenarie har vi valgt denne købspolitik. Tilmed er det heller ikke muligt at bytte smagnings datoer, så check venligst med kalenderen inden i booker.