Min kurv (0)

Ring
+45 93 10 30 62
Kontakt
info@manaka-sake.com
Butik info

Ons-Fre kl 12-18:00, Lør kl 12-16:00

Kortvejledning

Jægersborggade 10 kld tv, 2200 København N

Jægersborggade 10 kld tv, 2200 København N

Ons-Fre kl 12-18:00, Lør kl 12-16:00

Mitobe Shuzo, Yamagata

Yamagata Masamune Aki-agari Junmai Ginjo

369,00 kr
Inkl. moms

山 形 正 宗 純 米 吟 醸 秋 あ が り

Endnu en formidabel sake, brygget af den unikke, talentfulde Toji (brygmester) Tomonobu Mitobe. Denne yderst limited Junmai Ginjo, brygget på Dewasansan fra Mitobe Shuzos egne marker, er en efterårs udgivelse. Dens modne, afrundede karakter og klare smage rammer oktober stemningen til perfektion. I Japan har denne sake status som et samle objekt iblandt sake connoisseurs. 

Farven i glasset har et sart, grønligt skær. En appetitlig nuance der vidner om at denne sake er aftappet uden brug af carbonfilter. I næsen fornemmes både ferske dufte og mildt sødlige dufte af lidt karamelliseret sukker. En dvælende aroma, der bedst beskrives som forførende. Smagen er præget af en opløftende, kvik syrlighed, der udvikler sig henad frugt og rissødme. Det er en raffineret junmai ginjo, som behager, lag efter lag, indeholdende et ultra fint slør af bobler. Aki-agari, en sake der fuldt ud viser hvilke niveau mesterbrygger Tomonobu Mitobe har opnået i hans arbejde.

Servering: Kølig, et par grader under stuetemperatur, endelig ikke direkte fra køleskabet. Jo, tættere på stuetemperatur, jo bredere smagsspektrum, større aroma, umami og udtalt rissødme, for ikke at nævne en cremet nuance.

Food pairing: Grillede svampe: kantareller, karl johan og østershatte. Lyse, kødholdige fisk som helleflynder og kulmule er vidunderlige sammen med den elegante Aki-agari.


  • Volume: 720ml
  • Alkohol: 16%
  • Polering: 60%
  • Rissort: Dewasansan (fra bryggeriets egne marker)
  • Gærtype: Nr. 14
  • Presning:  Yokoyama (mekanisk presning)
  • Namazume (pasteurisering i flasken)

Bryggeri: Mitobe Shuzo, Yamagata Præfektur