Min kurv (0)

Ring
+45 28560102
Kontakt
info@manaka-sake.com
Butik info

Ons-Fre kl 12-18:00, Lør kl 11-16:00

Kortvejledning

Jægersborggade 10 kld tv, 2200 København N

Jægersborggade 10 kld tv, 2200 København N

Ons-Fre kl 12-18:00, Lør kl 11-16:00

Sake kategorier & Stile

sake seminarium i tokyo
Hvis man siger at vin laves i marken, så kan man sige om sake at den skabes på bryggeriet. Sake er en af de mest komplekse af alle fermenterede alkohol typer. Produktionsprocessen er en sand pandoras æske, som inderholder et vælg af faser, fra unik multi-parallel fermentering til ris polering. Den langvarige og krævende bryggeproces gør at man kan arbejde med mange forskellige sake kategorier og stile. I vores sake udvalg, bestræber vi os på at vise denne stilistiske mangfoldighed fuldt ud. Det er en af de store glæder ved sake, at man har et utroligt stort udvalg af stilarter, alt efter region i Japan, bryggeteknik, råmaterialer og Terroir.

 

Kategori: Junmai

Junmai (ren ris sake) er en kvalitets sake som er lavet med sake ris, der er blevet poleret ned til mindst 80% af den oprindelige grynstørrelse eller derunder. Den indeholder ikke tilsat destilleret alkohol, kun naturligt forekommende alkohol. Smagen er fyldig, med afrundet sødme, samt højt Umami indhold.

 

Kategori: Junmai Ginjo

Junmai Ginjo er en premium kvalitets sake lavet med sake ris, der er blevet poleret ned til mindst 60% af den oprindelige grynstørrelse eller derunder. Den indeholder ikke tilsat destilleret alkohol, kun naturligt forekommende alkohol. Smagen er frugtig og nuanceret, med fyldig tekstur og floral aroma.

 

Kategori: Junmai Daiginjo

Junmai Daiginjo er en premium kvalitets sake lavet med sake ris, der er blevet poleret ned til mindst 50% af den oprindelige grynstørrelse eller derunder. Denne stil er yderst krævende for bryggeren. Derfor er Junmai Daiginjo sake ofte set som en reflektion af bryggerens evner. Kroppen er vinøs og klinger til glassets sider. På paletten er smagen sart og frugtig, med en udtalt floral aroma. Det er en kompleks sake med en smagsprofil der variere, men som altid er lang og forbliver dvælende i munden og ganen.

 

Kategori: Honjozo

Honjozo sake er en premium sake som er lavet med sake ris der er poleret ned til mindst 70% af den oprindelige grynstørrelse eller derunder og som indeholder tilsat destilleret alkohol. Denne stil finder man typisk på Izakaya eller Tachi-nomi i Tokyo. En form for sake som er nem at drikke igennem længere tid. Den er tør og ofte krystal klar. Ligeledes oplever man at den er frisk og lækker ligesom godt kildevand. Det er vigtigt at understrege at tilsætning af alkohol til sake på dette niveau er et bryggeteknisk indgreb for at opnå en speciel ønsket smagsprofil.

 

Stil: Tokubetsu

Tokubetsu indikere at det er en "speciel" sake. Det er ikke altid nemt at gennemskue lige præcist hvad det specielle er, siden at det ikke er lovpligtigt i Japan at skrive på flasken. Normalt hentyder Tokubetsu til en sjælden rissort eller bryggeteknik. Tokubetsu er derved en kvalitets indikator som oplyser om en særlig pålagt opmærksomhed i sake produktionen.

 

Stil: Nigori

En form for Namazake (upasteuriseret sake), som er blevet aftappet med ris partikler (kasu) fra sake produktion. Nigori betyder cloudy og kan have varieret uklarhed og tykkelse, der spænder fra Usu (fint) til "yogurt" lignende konsistens og alt derimellem. Da Nigori ofte aftappes meget hurtigt fra tanken, vil den også indeholde naturlig opstået Co2, der fornemmes som light spritz. Alt Nigori sake er filtreret, men grovheden på filteret variere og derved konsistensen af den pågældende Nigori sake.  

 

Stil: Kimoto sake

Kimoto er en ældre og mere manuel bryggeteknik, som benyttes for at opnå en mere kompleks syrlighed og karakteristisk smagsprofil. Under denne specielle bryggeproces udnytter man kun naturlig opstået mælkesyre, frem for at tilsætte den, som i konventionel sake produktion. Med denne manuelle bryggeteknik bevares spontane gær bakterier og enzymer, som gør det muligt at producere en rigere og mere kompleks syrlighed, samt højere Umami.

Vores Kimoto sake fra Sohomare indeholder en blanding af vintage og ung sake der skaber en unik, kompleks smags profil. Hæld det i store vinglas for at smagen kan åbne sig og nyd de sarte aromaer.

  

Stil: Namazake

Namazake er sake, som har undgået pasteuriserings stadiet. Forvent en sake som er mere energisk i både smag og aroma, med en intenst frugtig palette. Kald den blot NAMA. Historisk set blev Namazake kun sat på markedet om vinteren som en måde at fejre at årets første sake er klar. På grund at stilens popularitet, fås det nu året rundt.

 

Stil: Genshu

Genshu indikere at dette er en "ufortyndet" sake, indeholdende det naturlige alkohol indhold på ca 18%. Normalt fortyndes sake med kildevand før presning, for at få alkoholprocenten ned på ca 15%. Alkoholinholdet har en stor betydning for smagen af sake, derved er alkoholprocenten som er angivet på flasken (lovpligtig) en indikator for smagen på linje med andre brygge-parametre.