Min kurv (0)

Ring
+45 93 10 30 62
Kontakt
info@manaka-sake.com
Butik info

Ons-Fre kl 12-18:00, Lør kl 12-16:00

Kortvejledning

Jægersborggade 10 kld tv, 2200 København N

Jægersborggade 10 kld tv, 2200 København N

Ons-Fre kl 12-18:00, Lør kl 12-16:00

Mitobe Shuzo, Yamagata

Yamagata Masamune Inazo

534 kr
Inkl. moms

山 形 正 宗 稲 造

Inazo er en hyldest til den lokale riskultur, der omgiver bryggeriet. Mitobe shuzo er visionære i deres tilgang til ris. De har etableret et ris-kooperativ, der producerer sake ris og genstarter forladte rismarker i regionen. Bryggerne tilmed, dyrker og høster deres egen ris, hvilke er en sjældenhed i dagens Japan. Således opnår Mitobe shuzo kontrol med kvaliteten af deres ris forsyning og samtidig viser social bevidsthed og nærvær med deres egn omkring Tendo by i Yamagata.

Duften fra glasset er en indbydende samling milde noter af frugt bolsjer, koji og ris. Man får en fornemmelse af, at noget venligt, sødt og dulmende venter forude. Den fyldige sake er elegant og fin i munden som smagen breder sig over paletten. Det er en afrundet sødme fra ris som mærkes først. En dristig sødlig smag som gradvis bliver mere mineralsk og til sidst lidt mild syre. Det er foruden en meget lækker smag også en æstetisk betonet smagsoplevelse, særligt dens finish er af hårfin taktilitet. Som der står skrevet på flaskens bagetikette "livet er en leg" er dette en sake der på mange måder anslår en løssluppen stemning til krop og sjæl.

 

Servering: Kølig, et par grader under stuetemperatur, endelig ikke direkte fra køleskabet.

Food pairing: Skænk Inazo til milde, ferske smage i kamuslinger, jomfruhummer eller østers. Sødmen og umami indholdet er perfekt til skaldyr, men den kan også skabe synergi med cremede smage i svampe risotto, med kantareller. Ønsker man kune en simpel snack, så prøv Inazo med et stykke brie, chevre eller endiver.


  • Indhold: 720ml
  • Alkohol: 15%
  • Polering: 60%
  • Rissort: Dewasansan (egne marker)
  • Gærtype: Nr. 14
  • Presning: Fune (manuel presning)
  • Namazume (pasteurisering i flasken)

Bryggeri: Mitobe Shuzo, Yamagata Præfektur